Sugaray Rayford Band

English press and concert info here... 

Mr. Soul-Blues Dynamite Den 48-årige Caron Sugaray Rayford er ”the real deal”. En stor amerikansk mand med en stor blues og soul stemme og masser af personlighed. Ikke mange sangere kan tage os på et blues-cruise fra deltaet til moderne blues så fornemt, som Sugaray.

Hans musikalske opdragelse begyndte i kirken, hvor han spillede på trommer til gospelsangene. Siden udviklede han sig som sjælfuld sanger, der er på hjemmebane i Californien, men er opvokset i Texas. Han hoppede ind på scenen og har på ganske få år opnået en position i toppen af amerikansk blues og soulmusik. Sugaray Rayford Band har i de sidste år været hovednavn på en række amerikanske og europæiske festivaler og deres shows er yderst powerfyldte med ”The Big Man” som den eksplosive energiudladning!

Sugaray har været frontmand i sit eget band - Sugaray Rayford Band - siden 2010, men bandet er kun et af Sugars projekter. Ved siden af sit band er Sugaray også medlem af det, til forskellige lejligheder, sammensatte bluesband “The Mannish Boys”. Et band som tæller nogle af de største amerikanske bluesmusikere, og det er ikke mindst via dette ’kollektiv’ han er gået hen og blevet et stort navn i USA. Sugaray var forsanger på 9 numre på "Double Dynamite" - Mannish Boys cd'en, der i 2013 vandt en Blues Music Awards som "Bedst Traditionelle Blues Udgivelse".

Sugarays første solo-cd - "Blind Alley" udgivet i 2010 - høstede super anmeldelser og stor anerkendelse. Allerede dengang beskrev Living Blues Magazine "Sugaray som en førsteklasses blues kunstner med en dybfølt sjælfuldhed." Hans anden solo-cd, "Dangerous", blev udgivet i september 2013 på det anerkendte pladeselskab, Delta Groove. Dangerous debuterede som nr. 2 på Blues Debut Chart, nr.6 på Roots Music Chart.

I eget navn har han udgivet tre albums til dato og blev i 2016 nomineret i intet mindre end fire kategorier: "Contemporary Blues Album", "Contemporary Mandlig Blues Artist", "Bedste Sang" og den prestigefyldte "B.B. King Entertainer”, der uddeles ved Blues Music Awards i Memphis.

Han er i 2017 indstillet til to bluespriser: ”BB King Entertainer”, ligesom han samtidig er nomineret til ”Contemporary Blues Male Artist” ved samme lejlighed.

Når Sugaray synger, kan man ikke kun høre det, man føler det! Hele hans imposante korpus går i svingninger – med et tydeligt glimt i øjet. Spændingen i lokalet er håndgribelig når han indtager scenen. Med sin old school sang stil, kan man høre ekkoerne fra de største sangere gennem tiden. Med sine 2 meter er han en stor mand, og han bevæger sig med ynde og meget energisk. Hans flydende dansetrin minder om legendariske James Brown.

Når Sugar kommer med hans syv-mands band der bl.a. tæller blæsergruppen fra Amy Winehouses legendariske band.
Sugaray har netop gæstet Danmark og danske BluesNews.dk var forbi og anmelde koncerten, den kan læses her...  Derudover lavede Peter Widmer fra Bluesnews.dk et kænpe interview, det kan du læse her...

Additional Info

  • Dato: Saturday, 04 November 2017
  • Tidspunkt: 22:00
  • Scene: Royal Stage
Read 604 times

Weekend ticket for
3. & 4. NOVEMBER, 2017

Kr. 665,- + gebyr  (€89,- + fee)

Køb billet her/Get ticket here

PROMOTION VIDEO