Sugar Ray And The Bluetones

English press and concert info here...

Sangeren og mundharpespilleren "Sugar" Ray Norcia startede "The Bluetones" i slutningen af 70'erne. Efter en pause fra "The Bluetones", hvor han spillede med andre anerkendte bluesnavne som Ronnie Earl (Roomful of Blues, Ronnie Earl & the Broadcasters) og Kid Bangham (The Fabulous Thunderbirds), fandt Sugar Ray tilbage til "The Bluetones" hvilket har resulteret i rigtig mange, flotte udgivelser og soulfulde bluesmelodier med den eminente stemme og mundharpen.
I dag tæller den legendariske gruppe også den verdenskendte superguitarist "Little Charlie Baty" (guitarist gennem 30 år i festival-aktuelle Little Charlie and The Nightcats), "Little" Anthony Geraci på piano og keyboard, samt Michael "Mudcat" Ward på bas og Neil Gouvin på trommer Som en sidebemærkning kan det oplyses at den mangeårige guitarist Monster" Mike Welch, har søgt nye veje og dannet en ny gruppe med Mike Ledbetter (som er festival-aktuel med Kilborn Alley Blues Band) de "2 Mikes" udgav netop det grammynominerede album "Right Time, Right Place".
"Sugar Ray" har en poleret og varm kvalitet i sin fabelagtige stemme, der er velegnet til den cool tilbagelænede og soulprægede blues.
Guitaristen "Little" Charlie , tilfører en ekstra dimension til bandets cool, soulprægede jazzy/blues. Denne kombination med resten af bandet lyder det, som var de gennemsyret af en rigtig god, kraftfuld Vallein Tercinier cognac, med en eftersmag der er lang og råber på mere.
Når "Little" Charlie tryller med guitaren, hører man tydeligt, hvor tæt han er på at matche kvaliteten af store navne som Charlie Christian, T-Bone Walker og B.B. King .
En del af den amerikanske blueselite - sådan kan man kort beskrive sangeren og mundharpespilleren
Sugar Ray Norcia, som har været en del af den store scene siden slutningen af 70’erne. Bandet har spillet deres unikke mix af blues rundt om i verden, i næsten fyrre år.
De er ikke begrænset til en stil, men er i stand til at spille Chicago Blues i stil med, Muddy Waters, Little Walter og Big Walter, Kansas City Swing i stil med "Big" Joe Turner, Texas Blues som "T-Bone" Walker og Freddie King; og den sumpede Louisiana lyd af "Lazy" Lester, alle spillet med den enestående originalitet af frontmand, Sugar Ray Norcia og "Blåtonerne"
Alle medlemmer af Sugar Ray and the Bluetones har medvirket på andre kunstneres optagelser, bl.a. Hubert Sumlin, John Hammond, Johnny Winter, Pinetop Perkins, The Mannish Boys, Sugaray Rayford, Debbie Davies, Duke Robillard, Ronnie Earl og mange flere.
"Sugar Ray is the real deal. there is nobody better to represent this music."
- Kim Wilson, The Fabulous Thunderbirds
"Sugar Ray has great tone and phrasing, singing and playing the harp, one of my favorites."
- Charlie Musslewhite

Additional Info

  • Dato: Saturday, 04 November 2017
  • Tidspunkt: 20:15
  • Scene: Royal Stage
Read 768 times

Weekend ticket for
3. & 4. NOVEMBER, 2017

Kr. 665,- + gebyr  (€89,- + fee)

Køb billet her/Get ticket here

PROMOTION VIDEO